Formålet med Haag-konventionen og deres fredskonference
Første verdenskrig var en krig præget af hurtigsskydende og automatiske maskingeværer og de var et effektivt dræbervåben. Artilleriervar en af krigens vigtigste våben, da kanonen var hurtigskydende, langtrækkende og relativt præcis. Gas og håndgranater spillede også en stor rolle. Det var det en helt ny og brutal måde at føre krig på og det var på mange måder en maskara. Nye teknologier og prototyper blev benyttet under krigen, blandt anden blev ubevæbnede flyvemaskiner brugt til observation, blot 11 år efter at de blev opfundet.
Teknologiens udvikling udviklede sig eksplosivt og der blev hele tiden udviklet og forbedret på våbnene. Det kunne til sidst ikke betale sig at forske, producere, forbedre på de teknologier og våben. For på den tid det havde taget at producere dem var det allerede outdated i forhold til fjenden, derfor kunne det til sidst ikke betale sig.
I 1899 og senere hen 1907 blev der afholdt internationale konferencer på initiativ af den russiske zar ved navn kejser Nikolaj den 2. Formålet med konferencerne var at få en afrustning i Europa og begrænse den eksplosive udvikling af våben. Den russiske zar ønskede at lave en aftale omkring nedrustning af våbenmængderne og dermed en reducering i den militære slagskraft og dermed en kontrol af rustningsniveauet for de 26 lande der deltog i fredskonference.
Herunder Tyskland, Østrig-Ungarn, Belgien, Kina, Danmark, Spanien, USA, Mexico, Frankrig, Storbritannien og Irland, Grækenland, Italien, Japan, Luxembourg, Montenegro, Nederlandene, Persien, Portugal, Rumænien, Rusland, Serbien, Siam, Sverige og Norge, Schweiz, Tyrkiet og Bulgarien.
Traktaterne, erklæringerne og den endelige aftale ved konferencen blev skrevet den 29. juli samme år, og de trådte i kraft den 4. september 1900. Haag-konventionen fra 1899 bestod af tre hovedtraktater og tre supplerende erklæringer. Landene skrev under på en række aftaler blandt andet begrænsninger på våbenområdet.
I 1899 havde man på Haag-konferencen forbudt anvendelsen af giftgas, derfor var der naturligvis ingen af de krigsførende lande, som ved krigsudbruddet havde giftgas til kampbrug.
Det første angreb med gas blev dog foretaget af Tyskland. Stor magten havde heller ikke været særlig villig til at acceptere en begrænsning af våben ved konferencen. De allierede var dog hurtige til at følge Tysklands eksempel, og snart brugte alle gas og derved blev traktaten ikke overholdt af alle landene.
Det nedenstående billede illustrer programmet for Haag-konventionen i 1899.
