Reaktiv konsekvens
Tyskland, som tog afstand fra både Haag-konventionen og Haag-konferencen, havde på baggrund af dette mulighed for udvikling. De så muligheder i den omlæggende samfundsstruktur fra landbrug til industri, som forgik på dette tidspunkt. Industrialiseringen accelerere over 1895-1914 og dette fremskridt havde stor indvirkning for 1. verdenskrigs forløb.
Et tiltag blev forslået, hvor våbenudviklingen skulle standses og afrustning foregå, dette tiltag blev dog afvist. Tyskerne havde derfor en rig mulighed for at videre udvikle deres våben. Maskingeværet blev en fast del i den tyske hær, samt blev artilleriet forbedret hastigt under krigen. Konsekvensen af dette blev skyttegrave, der nu beskyttede de soldaterne mod den nye trussel. Skyttegrave var ikke tidligere blevet benyttet i samme omfang og man havde derfor ikke erfaringer med brugen af dem. Soldater var derfor heller ikke forberedte på den nye krigsstrategi. De mødte lange perioder udstationeret i skyttegrave, hvor kedsomhed herskede. Her var der dårlig hygiejne, hvilket medførte sygdomme, samt kulde og regn, som en del af soldaternes hverdag.
En af de få gennemførte aftaler fra Haag-konventionen, var at forbyde biologiske- og kemiske våben. Mere specifikt var reglen at man ikke måtte f.eks. affyrer gasgranater mod fjenden. Dette betød at man i starten benyttede vinden til gasangreb. På denne måde undgik man brud på konventionen. Det viste sig dog at være højest ineffektivt og efterhånden som krigen udviklede sig, brød flere lande aftalen. Gasgranater blev sat i produktion og var højest effektive til at ramme soldater i skyttegrave. Det nye våben efterlod mange sårede soldater, med voldsomme forbrændinger, både interne og externe, samt bylder og blindhed.
Alle våben i dag er en konsekvens af den mislykkede Haag-konvention. Den udvikling som foregik under 1. verdenskrig, er første skridt i retning af nutidens våben. Der er i dag stadig man, som benytter giftgasser og andre biologiske våben til krigsførelse. Dette foregår f.eks. i Syrien, hvor det især er de civile som bliver ramt. Dermed har bestemmelserne gjort i 1899 og 1907 haft stor indflydelse i nutidens perspektiv på våben og krigsførelse.
